Provinsens fortrop på Gråbrødre Torv

Provinsens fortrop

Sammensvejsede olietønder eller septiktanke, der bliver stillet op uden for en 30-årig pebersvends bopæl er et udpræget provinsfænomen. Det skyldes måske, at de fleste, der bor i København, ikke lige kender en, der har en maskinstation, så man kan låne et køretøj til at køre lortet på losseren med. Måske skyldes det, at de fleste, der bor i København, synes, den slags er mega-whack.

Jeg kan derfor næsten kun anse denne peberbøsse-30-års-fødselsdags-lad-os-ødelægge-vores-gode-vens-dag-fordi-han-har-tilladt-sig-ikke-at-indtræde-i-ægteskabet-endnu-dims på Gråbrødre Torv i det indre København som en fortrop for en snarligt forestående provins-invasion. Så er I advaret.

7 Comments

  • Det er et venskab slut, hvis jeg nogensinde får sådan en.

  • Nu kunne de nydelige unge mænd jo bare få sig nosset sammen til at blive gift med de kvinder de alligevel har boet sammen med i årevis – så var vi helt ude over problemstillingen ;-)

  • Vi er jo nogle, der ikke mener ægteskabet er en særlig vigtig institution :)

  • Det er også så dejligt uforpligtende at indtage den position :)

  • Jytte Weiss Brinks wrote:

    Mon ikke det snarere er et symptom på, at KBH som Little Jutland holder glimrende stik? Måske er der mere bonderøvsprovins i KBH end I der bor derinde vil være ved (specielt fordi størstedelen af jer er produkter af selvsamme provins)? ;-)

    You can take the man out of suburbia, butcha can’t take suburbia out of the man!

  • jdreng wrote:

    Jep, vi er mange, der er flyttet hertil fra provinsen, men personligt – og sådan tror jeg, der er mange, der har det, så forlod jeg jo netop provinsen for at komme væk fra olietønderne, spetiktankene, Din Tøjmand-stilen og så videre. Og uanset om den ovenstående ækelhed er lavet af en, der bor i København, så er det stadig et angreb på den frizone af provinsløshed, jeg føler, jeg har fortjent :)

  • Jep. Det er sgu dejligt :)

Leave a Reply

Your email is never shared.Required fields are marked *