Brian Mikkelsen mener nu, at det var en fejl, at staten solgte ting som TDC’s kobbernet og Københavns lufthavne fra. Det skete dengang under en socialdemokratisk ledet regering, som var endnu mere liderlig efter at privatisere end de borgerlige partier, som dog, så vidt jeg husker, ikke protesterede det fjerneste mod frasalget. “Når man sidder i en kapitalfond, tænker man ikke på den danske stats ve og vel. Så tænker man på sine aktionærer,” sagde han til Morgenavisen Jyllands-Posten. Det kunne jeg godt have fortalt ham og de andre privatiseringsihærdige for længe siden. Her er det så, at folk til venstre for Soc’erne, Venstre, Konservative og Radikale kan rejse sig danse the I Told You So Dance. At en privat aktionær har sin pengepungs og ikke statens ve og vel på sinde kan vel for fucks sake ikke først gå op for ham nu?
Måske er han bare lidt forblændet. Lige så forblændet som Liberal Alliances landsmøde-deltagere, der på tv udtalte sig om friheden, som var den patenteret af Liberal Alliance – FrihedenTM. Mener de virkelig, at de andre partier er imod frihed? Frihed er, ligesom velfærd, vækst og borgernær, dobbeltplusgode politikerord, som ingen selvfølgelig kan erklære sig som modstandere af. V, K og DF – alle erklærede fortalere for frihed – har indført adskillige frihedsbegrænsende love i den tid, de har dannet triumvirat, alt imens de har talt om frihed til for eksempel at ytre sig. En ydmyg bøn til politikerne herfra (og det gælder alle partier) lyder: Vil I ikke nok forholde jer til de konkrete, politiske problemstillinger i stedet for at fyre paroler, populisme, frygt og spin af, når I taler med medierne? Vi kender jer ikke personligt, så vi kan kun gisne om jeres holdninger og løsningsforslag igennem en mur af mediemanøvrer og rævekager. Eller, jeg kender næsten Anders Samuelsen. Han har i hvert fald en gang vinket til mig på Strøget, men så opdagede han, at jeg ikke var ham, han troede, jeg var. Er politikerne dem, vi tror, de er?













Stil nu OP, Jesper.
Hehe, jeg skulle aldrig have lavet den aprilsnar-joke
Bemærk: LA frihed = den liberale frihed.
P.S. Fin ”i told you so” dans…Sådan skiftes folk til at danse..
Preach!
@Anders: Det var også, hvad jeg regnede med, de mente, men alt, de gjorde, var at gentage ordene frihed, vækst og velfærd som reklamemantraer. Substans, tak, Anders S og Simon Emil A!
Jeg så også DR’s dækning af landsmødet (lige som jeg fulgte med i SF’s), og den bød på mere voxpop – end egentlig dækning af selve seancen.. Men trods det, så kom det tydeligt frem, at frihed for dem (eller, lad mig tilføje os – jeg er medlem af partiet, så jeg er ganske partisk i denne sammenhæng), står for den liberale frihed – som ingen andre partier p.t. står for.. Det er frihed for: At vi ikke bør styres af alle de populistiske love (som V, K, SF osv.) står for.. Et opgør med det påkrævede bureaukrati i den offentlige sektor (en tro på at den offentlige sektor kan være lige så effektiv som den private).. Frihed mht. til arbejdsmarkedet – en konkurrencedygtig sektor der er lader det lettere for, at opnå dette internationalt.. Osv..
Hvilke dele i LA partiprogram er du uenig i? Evt. hold din personlige vurdering er personerne udenfor
.. Hvor står du selv politisk? Jeg tænker, at du mest udtaler om hvad du er utilfreds med – men hvad er dine konstruktive forslag/opgør? Hvor ser du os om 10 år fx
Personligt er jeg “liberal hippie” (som du måske også husker fra gamle dage) – og det er utroligt vigtigt for mig, at vi gør alt for at fremtidssikre vores velfærd. Men det sker ikke på basis af gammelsocialistiske holdninger – de er sooo oldschool!.. Vi er ikke længere et lille smørhold – vi er en lille købmand på et stort marked.
Jeg står vel et sted mellem SF og Enhedslisten på de fleste punkter, men er nok en smule mere erhvervsvenlig. Grundlæggende kan du godt kalde mig ikke-populistisk SF’er. Jeg synes, mange af dine frihedsidealer på papiret er meget rare, men ikke hvis de går ud over lønmodtagernes rettigheder. Jeg er også uenig i LA’s vurdering af, at den private sektor kan klare det offentliges opgaver bedre. Jeg køber ganske enkelt ikke ideen om, at private firmaers profitrettethed nødvendigvis skulle skabe den bedste service for borgerne, og jeg synes, George Bushs Amerika er et godt billede på, at en høj grad af privatisering kan gå helt galt – jævnfør eksempelvis den tidligere sundhedsordning i USA.
Jeg er på ingen måde gammelsocialist. Jeg er nysocialist. Fremadrettet socialist. Desuden er liberalismen væsentligt ældre end socialismen, idet den moderne liberalisme gør sit indtog under hollændernes kamp mod spanierne i Firsårskrigen (1568-1648). Talk about old skool.
Jeg tror på, at hvis vi som samfund skal klare os i konkurrence med udlandet, så skal vi bruge færre penge på at rydde op efter sociale katastrofer og i stedet forebygge. “A stitch in time saves nine.” Et andet sted, hvor vi kan spare penge uden at forringe den offentlige service, er ved at begynde at stole på medarbejderne i det offentlige – noget, Anders Samuelsen også har udtalt sig positivt om.
Min vision for Danmark er et land, der med udgangspunkt i en stærk, veltrimmet offentlig sektor, der driver et velfærdssamfund, der sørger for, at folk har adgang til den bedste sygepleje, uddannelse, infrastruktur et.c. Jeg mener, at det er de bredeste skuldre, der skal bære den tungeste byrde, men jeg mener samtidig også, at vi som land skal gå meget vidt for at servicere erhverslivet. Det skal blandt andet gøres ved at forenkle den (især skattemæssige) lovjungle, der omgiver erhverslivet i øjeblikket, og som er blevet betydeligt tættere inden for de sidste ti år. (Og det kan en socialist godt vide, især en som mig, der arbejder i den private sektor og har eget firma ved siden af). Det vil så resultere i et samfund med meget lave udgifter til social genopretning og med et velfungerende erhvervliv. Militæret ser jeg gerne reduceret til en lille, men effektiv professionel hær. Værnepligten ser jeg gerne afskaffet. Hvad angår økonomien (og krisen i øjeblikket) ser jeg gerne, at den stimuleres ved hjælp af investeringer i den offentlige velfærd og grønne investeringer (skoler, sygehuse, institutioner, vedvarende energi, co2-neutralt byggeri, osv.). Det vil skabe arbejdspladser, der både gavner økonomien og miljøet. Bare at pumpe flere penge ud i privatforbruget, som V og K har gjort, skaber arbejdspladser i udlandet (let’s face it – så mange fladskærme laver vi heller ikke hertillands), og vi risikerer at ende med en overophedet økonomi.
True dat – men liberalisme, i grundlægende form, opstod (eller var) da livet opstod.. Nyliberalisme, som jeg står for, er social liberalisme – den opstod da vi udviklede en hjernes pandelapperne.. So talk about old school
Så er vi jo stort ganske og irretrende enig – dog kan den sidste del diskuteres (jeg er hverken for eller imod – det drejer sig om metoden m.m.).. Men jeg ser slet slet ikke dine udsagn der, passe sammen med mine ”enhedslisten” venner ytringer.. Næh du, jeg tror du er skabs LA’er
P.S. Det med de brede skuldre: Enig ja, men nasser eller ”presser” man dem på anden hvis – så flytter de.. I stedet: Tiltræk flere af dem!.. Jeg er SÅ træt af at folk har ondt i røven hvis folk tjener mange penge.. Det er kun tilladt hvis man er kunstner for som odd reason!?
Hvorfor tolker du det, at jeg går ind for progressiv beskatning som misundelse? Jeg mener da, folk skal have lov til at lave deres formue på en hvilken som helst lovlig måde. Jeg mener bare også, at folk – inklusive kunstnere – bør betale en smule, ikke voldsomt meget mere, i skat, så pengene kan gå til at tagge sig af de fattige. Og jeg er ikke skabs-LA’er, selv om nogle af socialliberalismens ideer da er tiltalende. Vi deler en masse idealer, men vi er komplet uenige om, hvordan vi kommer derhen, og i hvor høj grad folk må “blive efterladt i andres støv” for at komme derhen.
Og liberalismen er altså ikke så gammel som selve livet, selv om jeg ved, mange liberalister ynder det billede. Man kunne i lige så høj grad argumentere for, at socialismen så var det. Og hvad angår pandelapperne, så er der masser af livsformer, som “deler overskuddet” i form af flokdannelse og fælles jagt – også blandt væsner, der ikke har vores udviklede pandelapper. Og tager man så fat i mennesket, så er det tydeligt at se, at mange oprindelige samfund, for eksempel det oprindelige inuitsamfund i Grønland, benytter sig af overskudsdeling (progresiv beskatning), fordi det giver god mening at sørge for samfundets ve og vel, når man selv har fået, hvad man skal have.
At beskylde et parti i det nuværende folketing for at være populistisk svarer til at påstå at vand falder nedad. Jeg synes Jesper skal starte partiet PS – pragmatiske socialister, hvis du gør det, så skal jeg nok samle underskrifter ind.
@Jesper: mellem SF og Ø?? Bekend nu kulør din røde hund, du bekender dig til et kommunistisk regime, dødslejre og femårsplaner og nu vil Søren Espersen jagte dig rundt i manegen til du siger undskyld, undskyld, undskyld!
Ups, det er vist en anden (skin)debat
Og nej, skat har intet med misundelse at gøre – det er kun nærige mennesker med alt for mange penge der siger sådan noget