Nytårstale

Til nytårsfesten i mit hjem havde jeg, som den velopdragne og belevne country gentleman jeg er, forfattet en nytårstale, jeg som vært kunne divertere med. En tak skal lyde til Lars, som jeg har lånt begrebet Udkantsmonaco fra. Jeg bringer den også her til glæde for dem, den måtte interessere:

Vær velkommen, herpessår
og velkommen perfid

Nu gÃ¥r 2010 pÃ¥ hæld, og det kan vi kun være enormt glade for, for det gik sgu ad helvede til i det forgangne Ã¥r. Som kulminationen pÃ¥ et Ã¥rti, hvor smÃ¥sparerne blev murstensmillionærer og alle fik noget at forsvare, og gjorde det med med en iver, der gav genlyd helt ind i integrations- og socialministerierne, er det nu de selv samme eks-murstensmillionærer, der skal betale for den først unødigt overophedede og dernæst deciderede forpustede økonomi, som vore borgelige politikere har skabt ved hjælp af kortsigtet planlægning og en liberal starving the beast-tankegang kombineret med DF’s socialfascistoide nationalisme.

2010 blev sÃ¥ Ã¥ret, hvor regningen for alt det her skulle betales. Det blev Ã¥ret, hvor Lars Løkke løj om sin overbetaling af den private sundhedssektor, hvor Lene Espersen løj om, hvor hun havde fÃ¥et oplysninger om selv samme overbetaling fra, hvor Birthe Rønn løj om nogle børnehjem i Afghanistan, fordi hun gerne ville sende uledsagede børneflygtning ud af landet og ind i den krigszone, vi har været med til at skabe, og hvor Bertel Haarder nægtede at udlevere de pÃ¥krævede rapporter til Rigsrevisionen. Alt sammen løgne og fortielser, som blegner i forhold til AFR’s oprindelige Irak-krigsløgn, men nu er Lars Fadbamses statsministerskab jo ogsÃ¥ præget af smÃ¥ sko og mangel pÃ¥ format, sÃ¥ det giver jo ligesom sig selv.

2010 blev også året, hvor Udkantsdanmark sagde fra. Nu skulle det være nok med de hospitalssammenlægninger og lukninger af skoler og biblioteker. Regeringen kom dog med et plaster på såret. Nu må de bygge Bilkaer direkte på stranden i Udkantsdanmark, hvor der jo ellers er så langt til alting. Næ, de har det meget nemmere i Udkantsmonaco og Udkantslichtenstein. Til gengæld har de det selvfølgelig lidt værre i Udkantsaustralien, men det ligger heldigvis så langt væk, at vi ikke rigtig behøver bekymre os om det.

Og vi bekymrede os meget i 2010. Det gjorde vi. Vi var bekymrede for, om nu terroren nu sneg sig ind i landet via lumske parabolantenner i Vollsmose, Urbanplanen, Gellerup og den slags ghettoer. Vi mente, at de sad derude i deres selvvalgte ghetto-parallelsamfund og planlagde terror-agtige raids pÃ¥ danske hospitaler og læge-venteværelser for at bemægtige sig al vores ærkedanske saftevand og kager. Vi ved, det foregÃ¥r, for Liselotte Blixt har selv set det ske pÃ¥ en nu nedlagt fødeafdeling pÃ¥ Køge Sygehus for 20 Ã¥r siden. Og det er jo en bekymrende udvikling. SÃ¥ bekymrende, at vi kun kunne søge trøst i DF’s beroligende plakater med dybe og zen-agtige budskaber som ”Her er tre kattekillinger. Se, hvor nuttede de er”, ”Her er tre hundehvalpe. Nuttede dyr er nuttede” og naturligvis ”Danske Folkeparti ønsker jer en god jul og et godt nytÃ¥r”. I 2010 var det rart at vide, at i hvert fald nogle af de folkvalgte tog sig af de nære ting. De fjerne ting er jo ogsÃ¥ sÃ¥ komplekse og langt væk.

2010 blev også året, hvor venstrefløjen, de progressive kræfter, de intellektuelle og selv de kulturradikale forsvandt ud af mediebilledet eller forvandlede sig selv til storsmilende bleglyserøde ekkoer af Pia K. Modstanden var så ikke-eksisterende og værdikampen så eftertrykkeligt vundet, at Per Stig Møller begyndte at savne modspil fra de intellektuelle på venstrefløjen. 2010 var nemlig året, hvor den væsentligste kritiske røst, som talte danskernes isolationisme og mangel på format og internationalt udsyn midt imod var den stærkt liberale Jakob Mchangama fra CEPOS!

Min opfordring er derfor, at 2011 skal blive året, hvor alle, der vil noget andet end rigets aktuelle, sørgelige forfatning, deltager i den offentlige debat til næste år. Skriv et læserbrev. Gå til en demonstration. Stil kritiske spørgsmål.

Lad os hæve vores glas og sammen udråbe et trefoldigt ”pis mig i øret” for 2011.

04. January 2011 by Jesper Buhl
Categories: Brok | 8 comments

Comments (8)

  1. Yaah! Loving it 😀

  2. Inspirerende og skræmmende præcist…

  3. Godt brølt, hr. B. Som minimum kunne man vel forlange at folk pÃ¥ fb medvirker til at dele saglig, politisk information i dette valgkampsÃ¥r i form af relevante, politiske artikler. Folkeoplysning og ‘det levende demokrati’ hed det engang. Nu hedder det vist bare internettet 2.0 :-p

  4. Tusind tak, alle sammen. 🙂

  5. Hej Jesper, Jeg er bestemt ikke enig med dig i alle dine
    betragtninger, som bestemt heller ikke alle er korrekte (eller er
    det afhængigt fra hvilket træ man sidder i, nu hvor vandmasserne
    stiger); men det er fandeme godt skrevet!!

  6. Pudsigt, for mig er det omvendt Рfakta er helt tydeligt p̴
    plads, men for fanden hvor skriver du ringe Jesper 🙂

  7. Jeg er fuldstændig enig og synes det er herre godt
    skrevet.

Leave a Reply

Required fields are marked *