Da Charanjit Singhs plade “Ten Ragas To A Disco Beat” udkom for nogle måneder siden, troede jeg ikke på historien om, at pladen var en genudgivelse, og at den Roland TB-303-drevne indiske raga-disco virkelig stammede fra 1982, længe før de første acid house-plader så dagens lys. Historien var ganske enkelt for god til at være sand, og adskillige elektroniske “genudgivelser” har vist sig at være retrofascinerede eftertanker skabt i vore dage. Men så faldt jeg over dette interview med pladens skaber Charanjit Singh. Jeg er vild med tanken om lommer af musikalsk fremsynethed, som er opstået ved en tilfældighed, og som ikke synes at have påvirket de senere acid house-plader. “Ten Ragas To A Disco Beat” var nemlig så overvældende upopulær, at det er meget usandsynligt, den skulle være nået hele vejen til acid housens fødeby Chicago. Selv siger Charanjit Singh, at musikken blev til, fordi der var en masse discomusik i indiske filmsoundtracks i 1982. Han fik ideen til at indspille traditionelle indiske ragaer ved hjælp af Rolands nu legendariske bas-synthesizer. Her kan du, til sammenligning, høre 808 States acid house-klassiker Flow Coma.

Da interviewofret skulle forklare journalisten, hvorfor hun foretrak ”sådan noget gammel musik”, svarede hun, at det var en god, sjælfuld modvægt til vore dages musik, som kun handlede om bling, penge og overflade. Og det var det, der faldt mig for brystet, for det er en urimelig sammenligning.

Enhver tid har sine overfladiske, forbrugsorienterede pophits og sine kunstnerisk vægtige plader. Om The Wall med sin ret tunge og uelegante metaforik er det sidste, skal jeg ikke bedømme her, men faktum er, at hun sammenligner noget, der opfattes som et kunstnerisk vellykket værk, med vore dages mest flygtige og overfladedyrkende pophits.

Vi har en tendens til at glemme fortidens forbrugsmusik, og når vi så skuer bagud gennem rosatintede glas, står værker som The Wall i skarp kontrast til de nutidige pophits. Og der udkom meget god musik i 1979, samtidig med The Wall: Blondie sang Heart Of Glass, Michael Jackson hittede med Don’t Stop Till You Get Enough og The Clash sang om en White Man At Hammersmith Palais. It’s all good.

Men der var også Cheap Tricks I Want You To Want Me og Barbara Mandrells If Loving You Is Wrong I Don’t Want To Be Right.

Og i de senere år har vi da selvfølgelig haft forglemmeligheder som Hampenberg & Alexander Brown featuring Yephas Skub Til Taget og Jeffs Vi får Det Til At Regne, 

men der har også været skelsættende og kunstnerisk vægtige navne som Burial

og HEALTH.

Jeg vil ikke forklejne musik, der har nogle år på bagen, men jeg kunne virkelig godt tænke mig, at prikke hul i den ballon, der hedder ”i gamle dage var musikken bare bedre”. Ja, og der var sne til taget hver vinter, og vi måtte gå ti kilometer til skole i bare tæer.

Samtidig har de rare mennesker i Sterling offentliggjort vores remix af deres nummer Jorden er giftig. Resultatet kan høres her, og har man lyst til at høre flere Sterlingremix, så kan man hoppe over på deres hjemmeside.

Jorden er giftig (Det Sejler i Effekter remix) by Sterling Rockband

Ilandsproblemer (Det Sejler i Effekter rmx) by spejderrobot

Her er i øvrigt en anmeldelse af pladen (nå, så jeg stønner irriterende, hvad?).

Nå ja, og Soundcloud er fucking deft.

Du kan lytte til et par smagsprøver fra “Sammenhængskræft” her:
Sammenhængskræft by Det Sejler i Effekter
Intet at fortryde by Det Sejler i Effekter

Strøm er min yndlingsfestival. There’s no two ways about it.Festivalen har ofte booket suveræne navne, som for eksempel sidste års Flying Lotus og Moderat, men Strøm er også vokset i de senere år, hvilket gør, at man bestemt ikke kan nå at se alt det, man gerne vil (i hvert fald ikke, hvis man også lige skal have tid til at passe et fuldtidsarbejde).

Men i en ideel Strøm-verden, hvor der ikke findes udsolgte billetter, tidligt op på arbejde og manglende nattesøvn, så ville mit Strøm-program se sådan her ud:

Fredag d. 13:

Allerede i nat spiller Actress sammen med de lokale helte Sly Nein, Psimono, Emiru og Tennis på Dunkel. Actress er en af tidens mest interessante producere, hvis techno-møder-house-møder-2-step-møder-8-bit-æstetik-møder-støj-musik helt klart er værd at opleve.

Mandag d. 16:

Trans Metro Express var en dundrende succes sidste år, og det bliver det givetvis også i år, så forbered dig på at stå sammenmast med andre ravere i metrotoget, mens JSl (dubstep), Rumpistol (electronica), Eloq (wonky hiphop) og Maffi (reggae/digital) giver den bas.

Onsdag d. 18:

Cinemateket og Womex byder på sær musik, når Checkpoint 303, Mapstation, Tiaz, Band Ane og Snöleoparden spiller. Jeg kender kun de sidste to, men de er også virkelig gode. Og sære, fik jeg sagt det?

Torsdag d. 19:

Der er bas under buen! Bispeengbuen, for at være nøjagtig. Et efter sigende enormt sammenrend af danske dj’s inden for de basglade genrer (steppers, reggae, dubstep, drum n’ bas, UK funky, dancehall og så videre) clasher på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg, og det er ganske gratis.

Derefter er det tid til at forlade Strøm for en stund. Det skyldes, at undertegnede spiller med Det Sejler i Effekter på Vegas Ideal Bar til Kjøbenhavn. Intet er naturligvis vigtigere end det!

Fredag d. 20:

Denne dag starter med en minikoncert med Fausto Coppi for at se mine homeboys Asger og Daniel spille elektronisk popmusik. Hele dagen foregår i Enghaveparken, og jeg skal se Gonjasufi (syrehoved-hippie fra den L.A.’ske beat-scene), Cobblestone Jazz (techno-jazz), 8Bitch (grime/8-bit/bas-særhed), Darkstar (dubstep/2-step/8-bitpop) og ikke mindst System/Future 3-jubilæumskoncerten, som jeg tror, bliver legendarisk, nostalgisk, smuk og alt muligt andet.

Lørdag d. 21:

Lørdag er det i Enghaveparken igen for at høre Untold (house/2-step/dubstep), Four Tet (Four Tet-musik), To Roccoco Rot (krautrock/electronica), Holtoug (emotionel tech), Pantha Du Prince (langstrakte særheder) og ikke mindst Mount Kimbie (2-step/dubstep/flimren og knuste hjerter).

Mount Kimbie – Serged by subraw

Gad vide, hvor meget jeg når?

Lukas og Mia fra Wonders Make Joy har begået en sommerkompilering med 15 numre på, og det bedste af det hele er, at den er gratis. Næ, vent lige. Det bedste af det hele er, at undertegnede har bidraget med nummeret “Philosophize Disgrace”. Eller download pladen, og find selv ud af, hvad du synes, det bedste af det hele er. Der er også, blandt andre, Trentemøller, LAND, When Saints Go Machine, Aebeloe og Annasaid på.