Brok

Folkekirken

Monday, April 2nd, 2007 | Brok, Generelt, politik | 5 Comments

Jeg meldte mig ud af folkekirken i 1992, og derfor har jeg ifølge dette nyhedsindslag på dr.dk sparet ca. 14 ugers løn variende fra en SU-uge til en fuldtidsarbejde-uge. Det er nok alligevel en sjat penge.

Alligevel får jeg det lidt skidt over nyheden, som præsenterer valget om at træde ud af folkekirken som en økonomisk beslutning. Da jeg i sin tid trådte ud, skyldtes det, at jeg er overbevist ateist. Jeg tror ikke på Gud og føler derfor, at jeg ikke kan være medlem af folkekirken. Jeg synes bestemt, det er en god ide med en protestantisk kirke i Danmark, så længe der rent faktisk er troende protestanter i Danmark, men jeg synes ikke nødvendigvis, den skal have særstatus som en folkekirke. Jeg ved godt, at det nok er lige så svært at ændre på det forhold, som det ville være at afskaffe kongehuset, så i stedet kan jeg kun opfordre folk til at overveje, hvorfor det er, de er medlemmer af folkekirken. Er det for at kunne holde kirkebryllup? Eller er det på grund af en lunken tro på, “at der nok er et eller andet”? Til dem, som abonnerer på det sidste synspunkt: Find dog ud af, hvad I vil med jeres metafysiske standpunkt. Det der er sgu for dovent.

Er det trist, sigende eller begge dele?

Friday, March 16th, 2007 | Brok, Generelt, Musik | 1 Comment

Er det trist, sigende eller begge dele, at Danmarks mest sælgende album for anden uge i træk er Fede Finn og Funny Boyz‘ “De fedeste”? I denne uge er der flere mennesker, der har købt den plade, end der er folk, der har købt eksempelvis Volbeats, Airs, Vetos, Grindermans, Justin Timberlakes, Nelly Furtados, BliGlads, Trentemøllers og Kaiser Chiefs’ plader.

Og ja, jeg er smagsdommer. Ja, jeg er arrogant, snobbet og har fine fornemmelser. Ja, jeg hader den slags lort. Det er musikkens svar på Dalgårds Tivoli forklædt som folkelighed. Øv!

Find én fejl

Wednesday, March 7th, 2007 | Brok, Generelt | 3 Comments

galt.jpg

I løbet af den lille time, jeg ventede på at blive betjent på Nørrebro Posthus, nåede jeg flere gang at tænke, at man nok ikke skulle have lukket Mimersgade Posthus.

Jeg bestod

Friday, March 2nd, 2007 | Brok, Generelt, Ord, politik | No Comments

Jeg tog testversionen af den indfødsretsprøve, som udlændinge i fremtiden skal bestå for at blive statsborgere. Personligt synes jeg ikke, prøven er for svær, men jeg ved bare ikke rigtig, om jeg synes, der overhovedet skal være en test.

Hvor om alting er, så fandt jeg to problematiske spørgsmål i testversionen, og det ville desværre ikke være nok at finde på nogle nye spørgsmål til testen. Det er noget, der skal rettes ude i samfundet, i IRL, langt, langt væk fra Second Life:

  1. Er det lovligt i Danmark at forskelsbehandle en person på grund af køn? (Nej)
  2. Skal alle danske mænd aftjene værnepligt? (Ja, hvis de er egnede og ikke trækker frinummer.)

Ungeren ryddes …

Thursday, March 1st, 2007 | Brok, Generelt, Ord, politik | 8 Comments

… og TV2 News glubsk den foreløbigt begivenhedsløse aktion. Station 2’s vært Niels Brinch, som præsenteredes som ekspert i politiaktioner, fik tillagt politiet følgende uheldige motiv:

Politiet vil selvfølgelig undgå så lidt vold som muligt.

Mærkeligt, at en repræsentant fra et af de borgerlige medier skulle mistænke politiet for at ville optrappe volden. Måske han bare var på sproglig glatis.

Lad os følge den omsiggribende normaliseringstrend til dørs og få normaliseret journalister og studieværters sprog, så vi kan forstå, hvad de siger og skriver. Lad os normalisere kvarterer med for mange skæve eksistenser, kvarterer med for mange, der ligger under topskattegrænsen. Lad os normalisere folk, der har grimme hatte på, ikke har fået installeret den nyeste Weber-grill på terrassen eller ikke har læst Lars Larsens reklameskrift selvbiografi.

30 Days of NightIMG_5885IMG_5922IMG_5921IMG_5920IMG_5918IMG_5917IMG_5916IMG_5915IMG_5914

Search

 

February 2010
M T W T F S S
« Jan    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728

Podcast Feeds

  • View in iTunes
  • Any Podcatcher

Det Sejler i Twitter

Tøjbiks: