JDRENG

Boghandlerne vs supermarkeder

Jeg undrer mig en smule over den medieopmærksomhed, historien om priskrig på bøger har fået. Nogle mener, supermarkedernes prisdumpning vil gavne bogssalget som sådan, andre at det vil holde folk væk fra boghandlerne, og dermed fra bøger, der ikke er skrevet af Liza Marklund og hendes krimikohorter, andre igen at det bare vil skade den lille boghandler.

Truslen mod boghandlerne er imidlertid en helt anden. iPad, Kindle, Nook. Mit ydmyge håb er blot, at publiceringsstandarderne bliver åbne, og ikke forbeholdt de store forlag. Jeg har ikke mere brug for at læse e-Dan Brown, end jeg har for at læse papir-Dan Brown.

No distance left to ride my bike

Da jeg kom ud fra biografen på Fisketorvet efter at have set en ganske fin film om Blur, venskab og alt for meget alkohol (og heroin), undrede jeg mig lidt over, hvorfor min cykel nærmest hang i en underlig vinkel skråligt ud fra cykelstativet. Den lignede lidt et stykke beruset og fejlslagent mekanik, som havde opgivet ævret lige der i en af de tristeste afkroge af et af de tristeste steder i København.

Forhjulet på min cykel var så ekset, at det, når jeg drev det rundt, da jeg traskede hjem med velocipede-liget på slæb, udstødte en syg, skrabende klagen for hver omdrejning, det tog. Nogen havde sparket på hjulet, sandsynligvis for at opnå en form for rus, som en hævn på nogen eller noget, der ikke var min cykel, eller måske bare for at fordrive tiden. Meningsløsheden bag cykelovergrebet forstærkedes af, at hærværksmændene jo var gået, og derfor ikke engang kunne nyde mit raseri, da jeg opdagede, hvad der var sket.

Den følelse af meningsløshed førte mine tanker tilbage til Viborg, hvor de lokale reptilhjerner, når de skulle have deres bi-ugentlige voldsfix, gerne bød en ung, langhåret mand som undertegnede op til dans. Der skulle jo være en årsag til slagsmålet, for ellers var det jo et overfald, og den slags holdt de ædle, midtjyske voldsmænd sig for gode til. En typisk undskyldning kunne skabes ved at stille sig ved siden af det intenderede offer ved urinalet, hælde sin øl ud i det og råbe: “Skal du pisse i min øl?” Så var der rigeligt grund til at slås, og selv om man prøvede at pågege meningsløsheden og den manglende logik i, at de lod sig provokere af en situation, de selv havde skabt, så blev der alligevel ofte talt med store håndflader i det viborgensiske natteliv.

Volden, om den er rettet mod personer eller objekter, har tilsyneladende sit eget moment eller sin egen indre logik, som ikke lader sig forstyrre af petitesser, som at voldshandlingen ingen ydre mening giver. Der er ingen, der vinder i sådan en situation. Helvede er andre mennesker.

“In this town we all go to terminal pubs
It helps us sweat out those angry bits of life
From this town the English Army grind
Their teeth to glass
You’ll get kicked tonight
Smell of puke and piss
Smell of puke and piss on your stillettoes”

Blur, Essex Dogs

Minaretforskrækkelse

• Christianskirken: 70 meter
• Christiansborg slotstårn: 85 meter
• Vor Frelsers kirke: 71,4 meter
• Rådhustårnet: 85 meter
• Foreslåede symbolske minareter på Vibevej: 32 meter

Sleeping with the enemy

Hvad er det modsatte af at large nogen up? At smalle dem down? I så fald er det det, jeg gør med levebrødspolitikeren Bondam. Skam dig, dit magtliderlige, æreløse bæst.

Valgaften

Kom så de røøj’!